I SUF er vi ca. 1500 medlemmer, og disse medlemmer er fordelt over hele landet. Du kan også blive medlem!
(Er du over 30 år, kan du kun blive støttemedlem).
Der betales kontingent for et kalenderår ad gangen, derfor skal medlemskabet fornys efter hvert årsskifte. Kontingentsatsen afhænger af, hvor mange penge du har:
Du kan blive dobbeltmedlem af både SUF og Enhedslisten, hvis du har lyst, når du betaler 200 eller 350 kr.
Du kan betale kontingent ved at overføre beløbet til vores konto: reg.nr: 5328
kontonr: 0349998
eller du kan gøre det med kreditkort her.
Du vil efter indmeldelse blive sat i kontakt med den nærmeste lokalgruppe. SUF har lokalgrupper over det meste af landet, og disse er politisk selvstyrende i henhold til rammer fastsat af stormødet. Lokalgruppen er omdrejningspunktet i dit politiske arbejde i SUF.
Du har ret til at møde op, tale og stemme til stormøder i SUF, som afholdes to gange årligt. Det er på stormøderne, at de vigtigste beslutninger tages, og stormødet er SUFs højeste myndighed.
Du er med til at vælge ledelsen, og du har ret til at møde op og tale i ledelsen, som er SUFs højeste myndighed mellem stormøderne. Ledelsen mødes mindst ti gange årligt.
Der kan være stor forskel på lokalgruppernes aktivitet eller din lyst til at deltage i det lokale arbejde. Som medlem kan du derfor også deltage i politisk arbejde igennem emnegrupperne. Emnegrupperne er åbne for alle medlemmer, og er ligesom lokalgrupperne selvstyrende, men arbejder kun med ét politisk emne.
Som medlem af SUF vil du månedligt modtage medlemsbladet ‘Blomster og Barrikader’. Dette blad er åbent for indlæg fra alle medlemmer.
Som medlem af SUF får du adgang til vores interne hjemmeside, hvor vi har debatforum, wiki, arkiv og meget andet.
Udfyld formularen herunder, så sender vi en intropakke, hvor der er også er et girokort.
Du kan også blive medlem med det samme ved at betale her.