SUF grupper


Emnegrupper

Udover aktiviteter i lokalgrupperne kan du som medlem af SUF også deltage i politisk arbejde i emnegrupperne. Emnegrupperne er åbne for alle medlemmer, og er ligesom lokalgrupperne selvstyrende, men arbejder kun med ét politisk emne eller felt. Her kan man gå mere i dybden og udvikle SUFs politik.
Nogle af emnegrupperne kaldes organisatoriske grupper. De varetager praktiske, konkrete opgaver for SUF, fx at lave medlemsbladet eller holde seminarer.

Emnegrupper i SUF

Antiracistisk gruppe

Gruppe i SUF der arbejder med antiracistisk politik og aktiv modstand mod racister, fascister og nazister.

EU-gruppen

EU-gruppen er der, hvor SUF’ere, der er interesseret i kampen mod EU, mødes. Vores mål er at nedbryde EU og opbygge et samarbejde på europæisk plan

Faglig gruppe

Faglig gruppe er en samling af SUF’ere der er ude på arbejdsmarkedet – eller som er i gang med en erhvervsuddannelse.

International gruppe

International gruppe står for at varetage SUFs kontakter til udenlandske kammerater. Vi informerer hinanden om vores aktiviteter og deltager i hinandens arrangementer.

IT-politisk gruppe

Denne gruppe beskæftiger sig med deling af kultur og viden gennem internettet, fx piratkopiering og ophavsret, samt andre former for IT-relateret politik.

Klimagruppen

SUFs gruppe for klima- og miljøkamp. Vi bekæftiger os også med ressourcer, energi- og økologipolitik.

Kvindegruppen

Kvindegruppen beskæftiger sig med feministisk politik, og vi tager vi spørgsmål op, der rører kvinder både i samfundet og i SUF.

Uddannelsesgruppen

Gruppe for alle medlemmer af SUF, der ønsker at være med til at diskutere og lave socialistisk uddannelsespolitik.

Organisatoriske grupper i SUF

Blomster og Barrikader-gruppen

Gruppen som laver SUFs medlemsblad Blomster og Barrikader, der udkommer 6-8 gange om året.

Hjemmesideredaktionen

Redaktionsgruppen for SUFs hjemmeside ungdomsfront.dk, som skriver og indhenter nyheder og artikler, vedligeholder siden mv.

Propagandagruppen

Propagandagruppen står for at lave merchandise for SUF, fx t-shirts og badges. Vi sælger det på hjemmesiden og til arrangementer.

Provinsnetværket

Provinsnetværket er en organisatorisk gruppe der arbejder med at løse de problemer det giver at være SUF’er i Provinsen

Skolingsgruppen

Skolingsgruppen har til formål at styrke politisk viden og debat i SUF og arrangerer oplæg, laver debathæfter mv.