SUF nyheder

Århusianere: »Vi skal skabe en velorganiseret antifascistisk bevægelse«

4.02.10 af SUF

Ved årsskiftet lancerede århusianske antifascister en kampagne kaldet “Good Night White Pride”. Planen er, helt enkelt, at få sat en stopper for White Pride en gang for alle.

Antifascister har indkaldt til demonstration mod White Pride i starten af februar i Århus. Demonstrationen er en del af en kampagne rettet mod den nazistiske hooligan-gruppe.

Hvad, hvorfor?

Siden starten af 1990’erne har Århus været nazismens højborg i Danmark. Centreret omkring den voldelige nazistiske hooligangruppe Ultra White Pride (UWP), i daglig tale kaldet White Pride, har der udviklet sig et af de mest rabiate nazistiske miljøer i danmarkshistorien.
White Pride har siden dannelsen af gruppen i ’94 kontinuerligt stået for overfald på etniske minoriteter, homoseksuelle, venstreorienterede og tilfældigt forbipasserende. Disse overfald foregår stadig den dag i dag og er kun blevet grovere.

“De Århusianske byrådspolitikere har gennem denne årrække konsekvent valgt samme strategi; at tie problemet ihjel og håbe på, at det langsomt vil gå i sig selv. Denne strategi har vist sig at være helt uden effekt, da det står klart, at de voldelige overfald ikke er blevet standset,” siger aktivistgruppen.

Hvad der kan gøres?

Der må tages konsekvenser af den manglende handling mod nazi-problemet. Derfor mener gruppen, at der bør gøres en aktiv indsats mod nazismen i Århus. Dette skal ske gennem en generel indsats fra alle århusianere, ført ud gennem lokale brede initiativer, demonstrationer, borgermøder, kampagner og ikke mindst den enkelte århusianers afstandstagen fra nazisme og racisme i hverdagen.
Derfor har gruppen taget initiativ til at starte denne kampagne under navnet “Good Night White Pride”. Kampagnen har til formål netop at øge opmærksomheden omkring det nazistiske problem. Gruppen vil forsøge gennem demonstrationer, informationsmøder og generel tilstædeværelse i Århus og forstæderne at skabe et grundlag for en fælles aktiv indsats mod White Pride og nazismen.

Hvem står bag kampagnegruppen?

Kampagnegruppen bag “Good Night White Pride” består fortrinsvis af unge århusianere med meget blandet baggrund og fra forskellige miljøer og områder i Århus. Kampagnegruppen er åben for alle, der har lyst til at være med til at forme kampagnen. Gruppen er ikke et partipolitisk projekt og ser sig selv som en del af en bevægelse, der aktivt arbejder mod nazisme, og for lokalt fællesskab og sammenhold med plads til mangfoldighed og respekt.

Første projekt bliver en demonstration d. 6. februar kl. 14:00 fra Rådhuspladsen i Århus.
Læs mere på goodnightwhitepride.dk

Del denne artikel

Kommentarer

  1. Kommentar #1 skrevet af mehrdad - 5. februar 2010, 20:54

    vi skal ikke glemme at nazisterne har fået deres magt på grund af deres politisk opbakning i folketinget via dansk folkeparti, husk hele tiden også kampen mod df og alle de legale nazister

  2. Kommentar #2 skrevet af Claus - 7. februar 2010, 13:23

    Tak for en rigtig fed demonstration i går! Fedt at vise at vi er rigtig mange, som er klar til at gøre op med nazismen i Århus!

Det er ikke længere muligt at kommentere denne nyhed.