11.06.10 af SUF
SUF har besluttet af at lave en international antikapitalistisk sommerlejr i 2011. Nicolas og Astrid er taget på tur i gennem Europa for at snakke med forskellige ungdomsorganisationer. Du vil kunne følge deres rejse her på hjemmesiden.
Økonomisk krise med arbejdsløshed og nedskæringer i den offentlige velfærd til følge; klimaproblemer, som regeringen ikke har nogen planer om at løse; forringelser af uddannelse og ikke mindst angreb på flygtninge og indvandrere er ikke kun noget, vi oplever i Danmark.
Særligt i andre europæiske lande kan vi genkende de problemer, som vi selv oplever herhjemme, samtidig med at EU’s magt og indflydelse betyder, at det er svært at ændre på situationen i et enkelt land.
Derfor samarbejder SUF med ungdomsorganisationer, partier og bevægelser i mange europæiske lande. Denne sommer rejser to medlemmer af SUFs internationale gruppe rundt i Europa for at udvide og udvikle dette samarbejde, med den hensigt at udvide SUFs netværk af internationale kontakter.
“Der er brug for mere samarbejde mellem unge socialister i Europa. Det er nødvendigt, hvis vi skal stoppe den katastrofekurs, som EU og mange europæiske regeringer lægger for dagen, og hvis vi skal gøre alternativet realistisk,” Forklarer Nicolas fra SUFs internationale gruppe, som er med på rundrejsen.
Vi vil løbende hen over sommeren bringe artikler, der fortæller om de kampe og konflikter, som er aktuelle i Europa, og de organisationer og bevægelser, som vi samarbejder med for at gøre en anden verden mulig.
Videre forklarer Astrid: “Det er vigtigt, at vi kan lære af hinanden på tværs af grænser. Lige nu er der lagt op til demonstrationer mod nedskæringer på uddannelsesområdet i Tyskland. Rigtig meget af det, de oplever, er præcis det samme, som vi ser i Danmark. Derfor må vi lære af hinanden, så vi bliver endnu bedre til at arbejde for god og gratis uddannelse, indflydelse til elever og studerende og meget mere.”
Følg med her på hjemmesiden og læs beretninger fra Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz, Østrig, Tyrkiet, Grækenland, Italien, Spanien, Portugal, Baskerlandet og Frankrig.
Del denne artikelDet er ikke længere muligt at kommentere denne nyhed.