25.03.07 af SUF
Vi oplever for tiden et globalt ræs mod bunden. Verden er blevet ét stort globalt marked, hvor alle er i konkurrence med hinanden. Lande konkurrerer hinanden ned på laveste selskabsskat, lønmodtagere konkurrerer hinanden ned på løn og arbejdsvilkår, og fattige lande kan tiltrække virksomheder på dårlig miljølovgivning.
Den teknologiske udvikling har medført, at transport og kommunikation er blevet meget billigere og hurtigere, og det har ændret måden, verden er indrettet på. I de sidste 150 år har den økonomiske verden fungeret ved at vesten producerede industrivarer, og folk i den fattige verden producerede råvarer. Disse råvarer købte og forarbejdede vi, hvorefter vi solgte nogle af varerne dyrt tilbage til de fattige. Sådan har udbytningen længe stået på. Det nye – eller globaliseringen – er, at den langt billigere transport gør det muligt for firmaerne at producere næsten hvor som helst i verden. Dermed er der åbnet for en helt ny konkurrencesituation, hvor lønmodtagere i hele verden er i konkurrence med hinanden.
Konsekvenser af globaliseringen kommer gang på gang frem i den daglige debat. Når lønmodtagerne i Danmark skal forhandle overenskomst, bliver truslen om at miste sit arbejde til udlandet hevet frem. Når efterlønnen bliver forringet, siges det, at det er nødvendigt for at Danmark kan klare sig i den internationale konkurrence.
Håndværkere fra Østeuropa bliver sat til det samme arbejde som danske håndværkere, men til en langt lavere løn og uden de samme sikkerhedsforhold. De store selskabers skat bliver sat ned, for det gør de andre lande også. Og vi kan ikke forbedre miljøet, for så kan vi igen ikke konkurrere.
Globaliseringen løber nationalstaten over ende. Gennem opbyggelsen af stærke fagforeninger og venstrefløjspartier har almindelige mennesker kæmpet sig til bedre forhold i ly for den rå kapitalisme. Denne udvikling har præget både de vestlige lande, men også mange fattige lande havde opbygget sociale sikkerhedssystemer på nationalt niveau. Den sociale sikkerhed og tryghed forsvinder ved globaliseringen ud af hænderne på milliarder af mennesker verden over. Ikke fordi det er en nødvendighed, men fordi den globalisering, vi oplever, har et politisk udtryk: Nyliberalismen.
Tilhængere af denne politiske strategi ønsker at gennemtvinge så meget markedsøkonomi og liberalisme som muligt. Grunden til, at de bliver betegnet som nyliberalister og ikke bare liberalister, er, at de er parate til at bruge staten (eller internationale institutioner) til at forringe den offentlige service og fagforeningernes indflydelse. Her er den danske kommunalreform et godt eksempel. Ved at flytte beslutningerne længere væk fra borgerne er det lettere at tvinge nedskæringspolitik, såsom udliciteringer, igennem.
Men det er ikke kun i Danmark, at globaliseringen er styret af nyliberalisme. Internationale institutioner er indrettet til at fremme mere markedsøkonomi på bekostning af demokrati og sociale hensyn.
Dette gælder i Europa for EU-institutionen, der med Det Indre Marked som afgørende grundpille har sat penge over mennesker og miljø. Også andre regionale samarbejder har, på trods af forskellige navne, samme nyliberalistiske formål. Vil et fattigt land låne penge, så kræver de internationale låneinstitutioner Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF), at landene skærer ned i den sociale service og privatiserer. I Verdenshandelsorganisationen WTO presser EU og USA handelsaftaler igennem uden krav om arbejds-, menneskerettigheds- eller miljøkrav.
Men det stopper ikke her. De rigeste lande i verden har i form af G8 lavet deres egen eksklusive klub. Her mødes de rigeste lande og lægger planer for verdens fremtid. USA, Frankrig, England, Japan, Rusland, Italien, Tyskland og Canada bestemmer, hvad der skal ske – ikke fordi verdens befolkning har valgt dem, men fordi de kan.
De negative konsekvenser af globaliseringen er skabt ved et system. Der er ingen internationale love, der sikrer en mindsteløn, det er til at leve af, et straffesystem for arbejdsgivere, der bruger børnearbejde, internationale miljøstandarder, forbud mod skatteparadiser, sikring af faglige rettigheder og miljø i handelsaftaler. Derfor har firmaer frit spil, og vil man klare sig i konkurrencen kan man ikke være sød. Millioner har brug for billige produkter, og de skal kende dit mærke gennem markedsføring. Den enkelte virksomhed må deltage i konkurrencen eller gå ned. Det er dermed ikke et spørgsmål om etik, men om et nyliberalistisk regime, der har ophævet markedsøkonomien til lov.
Artiklen er skrevet af Nikolaj Barslund Villumsen fra SUFs globaliseringsgruppe og findes i seneste nummer af vores blad Frontalt. Hent seneste nummer som pdf her.
SUF kører kampagne om globalisering for tiden. Tjek kampagnens side her.

Det er ikke længere muligt at kommentere denne nyhed.
Kommentar #1 skrevet af Frederik Dalsgaard - 27. marts 2007, 07:18
“We’re all a part of it,
and all trapped by it.” – Inspector Finch, V For Vendetta
Endnu en gang ser vi at de rigeste lande udnytter den magt, de tilsyneladende har; penge! Jeg er for nylig “sprunget ud” som anarko kommunist og har den holdning, at jeg sagtens tror et samfund ville kunne fungere uden penge. Men det er galninge som G8 der forhindrer den smukkeste tanke i verden, Anarki, i at blomstre. Jeg kan ikke andet end at sætte spørgsmålstegn ved kapitalismen. Og efter selv at ha’ været fanget i kapitalismens klo, ikke som kapitalist, men som fx coca-cola forbruger, ved jeg selv hvor svært det er at undgå det. Og det synes jeg er uretfærdigt! Hvorfor er det så svært at kredse udenom? Fordi kapitalismens magt har hævet sig over de fleste af os mennesker på kloden. Og der er bare for mange der lider under den magt! Og hvordan skal vi så bekæmpe magten, bekæmpe pengenes effekt? Jeg er, for to uger siden, holdt op med at købe eller bare drikke coca-cola, for at boycutte en del af kapitalisme. For en uges tid siden begyndte jeg så med McD, Burger King, 7-Eleven (kapitalistisk?), Carlsberg (OG Tuborg).
Og indtil videre er det gået rimelig godt. Men så fx her i fredags sad min SUF-homie og jeg og fik os en fredags-bajer, mm’! Is there anything better? Vi sad og nød vores, hvad vi troede var antikapitalistisk øl, indtil jeg kiggede nærmere på DANSK PILSNER (fra Fakta) mærkatet. Med ganske småt stod der: “fremstillet for fakta A/S, 7100 Vejle af Carlsberg Danmark A/S, Kbh V.” Damn!
However, min buddy og jeg har afgjort at den næste øl må blive fra Harboe! Dog fandt vi ud af at Harbor sender både til Finland, Englang og Tyskland. Men det er i det mindste bedre end Carlsberg!
Findes der ikke en hjemmeside el.lign. hvor man kan se hvilke produkter man bør undgå?
THE BOYCUT CONTINUES!
Kommentar #2 skrevet af Daniel Panduro - 27. marts 2007, 22:48
Enhedslisten har lavet hjemmesiden www.kenddinvare.dk, hvor du kan se hvilke firmaer der betaler skat i danmark, smart hvis du er til politisk forbrug.
Kommentar #3 skrevet af Peter - 28. marts 2007, 10:02
Der findes en der hedder kenddinvare.dk, det er enhedslisten der kører den.
Jeg er for politisk forbrug, så jeg undgår som udgangspunkt storkapitalistiske produkter, og køber fortrinsvis økologisk ind. Jeg må dog indrømme at jeg ikke gider gøre det til en religion, og jeg ikke gider at have dårlig samvittighed over at drikke carlsberg eller cola hvis der ikke er andet.
Kenddinvare.dk er dog en udmærket ledetråd til hvordan man undgår chokolade produceret af slave-kakao, og lignende – det er fint nok til mig. Mit indtryk er nu også at det er de største firmaer, med de største reklamebudgetter, der er ledest overfor arbejdere i den tredje verden, og at man gør meget blot ved at undgå dem.