7.11.07 af SUF
Så er SUF’s Robin Hood-hær kommet på banen igen. I dag røvede 20 Robin Hood-aktivister Udenrigsministeriet for 14 mia. kr. (forklædt som chokolademønter), som skal gå til at fordoble u-landsbistanden.
Robin Hood-hæren kæmper stadig for velfærd, men velfærden skal ikke begrænses til danskerne, vi vil have velfærd til hele verden. Uligheden på verdensplan er ekstrem og i en globaliseret verden kan vi endnu mindre end nogensinde før påstå at det ikke er vores allesammens ansvar at ændre på situationen. Derfor tager Robin Hood nu sagen i egen hånd.
Der skal store forandringer til hvis vi skal have rettet op på en situation hvor 40.000 børn hver dag dør af helbredelige sygdomme og sult, mens en rig overklasse boltrer sig i luksus. Vi skal af med frihandelsaftaler og begynde at handle fair med de fattige, vi skal eftergive u-landenes gæld og vi skal have skruet ordentlig op for u-landsbistanden.
Robin Hood-hæren vil have global retfærdighed på dagsorden i valgkampen. Vi vil have en radikalt anderledes kurs, vi vil have have velfærd til hele verden. Derfor stemmer Robin Hood-hæren på Enhedslisten.
Læs mere om Robin Hood-hæren her
Del denne artikelDet er ikke længere muligt at kommentere denne nyhed.
Kommentar #1 skrevet af AntiFogh - 8. november 2007, 15:57
Irak + Fogh = 1864
Kommentar #2 skrevet af Melek - 12. november 2007, 20:51
Pyhhhha, – sikke en ro det giver at komme ind at læse på denne side… der ER stadig helt alm. skønne ansvarsfulde mennesker til…...... Alt magt til Ø – lad os såå komme over de 6 mandater!