SUF nyheder

Aktion: Forbrug, overforbrug

12.12.08 af SUF

Aktivister med tilknytning til SUF-Aalborg lavede forleden bannerdrop ved det lokale forbrugstempel Føtex med teksten: “Forbrug, overforbrug, det er tanken der tæller”

Aktionen var en protest mod det kæmpe overforbrug i forbindelse med julen, som hvert år slår nye rekorder. Den velkendte frase “det er tanken der tæller” skulle få de handlende til at tænke sig om.

“Engang handlede julen om kærlighed og om familien. Men når man ser køerne i butikkerne, skulle man næsten tro, den kun handlede om ting,” siger Maria fra aktionsgruppen.

Udover bannerdroppet afbrød aktivisterne også strømmen til Føtex’ store vulgære julelys som en protest mod det kæmpe energispild, der som sædvanligt finder sted i juleperioden – på trods af klimakrisen og nødvendigheden af at skære ned på energiforbruget.
Maria fortsætter: “For at undgå den klimakatastrofe, vi er på vej ind i, bliver vi nødt til at forbruge mindre. Og at have så meget lys tændt i døgndrift som reklame er uansvarligt spild.”

Del denne artikel

Det er ikke længere muligt at kommentere denne nyhed.