Om SUF


SUFs historie og struktur

Historie

SUF blev stiftet i påsken 2001 på et stormøde. Organisationerne Rebel – Revolutionære Unge Socialister og Enhedslistens Ungdomsnetværk slog sig her sammen under navnet Socialistisk UngdomsFront, sammen med lokale netværk af socialistiske unge samt en del enkeltpersoner. Rød Ungdom var også inviteret til at deltage, men afslog.
Det blev vedtaget, at SUF skulle være en uafhængig organisation, dog med en officiel samarbejdsaftale med Enhedslisten.

Meningen med SUF var at danne en bred organisation for unge til venstre for SFU, som skulle være det sted, hvor revolutionære unge kunne organisere sig, blive klogere og kæmpe for socialisme og en bedre verden.

Siden er det gået fremad for SUF. Igennem 2001 og 2002 fandt vi vores ben at stå på og markerede os bl.a. i modstanden mod G8 i Göteborg og Genova og EU-topmødet i København.
De sidste 6 år har SUF kørt flere kampagner hvert år, fx mod nedskæringer på uddannelserne i 2002, mod nyliberalismen i 2003, for bedre kollektiv trafik i 2004, mod EU i 2005, for integration i 2006 og mod den kapitalistiske globalisering i 2007.

I SUF har vi også deltaget de store elevbevægelser og -protester de seneste år, i anti-krigsarbejdet omkring Irakkrigen og tusind andre ting. Senest har SUF markeret sig ved protesterne mod G8-topmødet i Tyskland i juni 2007.

Da SUF blev dannet havde vi cirka 400-500 medlemmer, en størrelse som var konstant frem til 2005, hvor SUF virkelig begyndte at rykke fremad, og i dag tæller organisationen over 1000 medlemmer. Indtil videre fortsætter fremgangen, og det er fedt, for der er mere end nogensinde brug for aktive unge socialister, der kan tænke kritisk og arbejde for et bedre samfund.

Struktur

SUF’erne er organiseret i lokalgrupper (afdelinger), og det er her hvor omdrejningspunktet er for arbejdet i SUF. Der er omkring 35 lokalgrupper over hele landet, og hver lokalgruppe er autonom; man laver altså det, som man selv vil og har lyst til lokalt.

På regionalt plan er lokalgrupperne inddelt i 13 regioner, som i størrelse ca. svarer til amter. Regionerne holder nogle gange regionsmøder, hvor man kan koordinere med lokalgrupperne i nærheden. Hver region vælger også en repræsentant til SUFs ledelse.

Ledelsen holder styr på SUF’s landsdækkende aktiviteter til daglig. SUF har ingen formand eller -kvinde. Ledelsen består af 9 mennesker, som vælges på et stormøde, samt repræsentanterne fra regionerne. Der er også en kasserer, som holder styr på pengene. Ledelsen bestemmer ikke SUF’s politik, det gør stormøderne, men kan udtale sig i SUF’s navn og tage beslutninger, når det er nødvendigt. Ledelsen har også ansvar for, at de ting, som vi har planlagt, bliver ført ud i livet.

Den højeste myndighed i SUF er de to årlige stormøder, hvor alle kan deltage. Der holdes Landsmøde hver forår i april og Aktivitetsmøde i oktober. Her bestemmer vi i fællesskab, hvad SUF skal mene, hvad vores politik skal være, vælger en ledelse og kasserer og vedtager en arbejdsplan for hvad vi gerne vil lave det næste år.

Herudover har vi forskellige emnegrupper (udvalg) og arbejdsgrupper, som arbejder med forskellige ting eller politiske emner. De er åbne for alle SUF’ere.

Se gruppe-sektionen for mere info om lokal- og emnegrupper.