Newspaq Arbejdsmarked, 28. oktober 2009
Der var kontant opbakning til de aktionerende skraldefolk fra Socialistisk Ungdomsfront tirsdag.
Socialistisk Ungdomsfront (SUF) gav i går kontant opbakning til de aktionerende skraldefolk på den københavnske Vestegn.
30.000 kroner fik skraldefolkene overleveret af én af de 1.100 medlemmer i foreningen.
“Pengene er en støtte til skraldemændene i deres kamp. Hvad de så bruger pengene på, er deres sag,” lød det fra SUF -medlem Patrick Kristensen ifølge Politiken .
De fyrede skraldefolk fra HCS tog imod den fine gave.
“Vi går ned og sætter dem ind i Arbejdernes Landsbank med det samme,” sagde en af skraldefolkene Lars Jensen.
Skraldekonflikten tager her til morgen en ny drejning, idet de sympatiserende skraldefolk fra R 98 har genoptaget arbejdet.
Det sker efter en ganske dramatisk dag i går, hvor talsmanden for de aktionerende skraldefolk, Ronni Larsen, blev anholdt af politiet ved Vestforbrændingen.
Endnu et nederlag fik skraldefolkene på Glostrup Rådhus, hvor byens borgmester ikke gav dem den opbakning, de ellers havde sigtet efter.