Arbejderen, 5. december 2009
Stram ballerne sammen og find frem til en juridisk bindende klimaaftale i København! Sådan lød budskabet til FN’s klimatopmøde fra unge aktivister i Socialistisk Ungdomsfront i Svendborg, der onsdag aktionerede for at få svendborgenserne med til den store klimademonstration i København den 12. december.
- Det er os i de industrialiserede lande der sviner kloden til, og dem i tidligere eller nuværende ulande der må lide under oversvømmelser, ekstrem tørke og hungersnød. Derfor er det ikke nok, at de høje herrer fra politik og erhvervsliv mødes og hyggesnakker, siger Esben Madsen fra SUF Svendborg.