Politik


Det danske EU-formandskab 2002

Topmøde

D. 13-15. december 2002 er der EU-topmøde i København. Lederne af EU vil ikke mødes for at løse miljøproblemer eller arbejdsløshed eller for at redde de østeuropæiske lande ud af velgørenhed og retfærdighedssans. Tværtimod. EU’s nyliberale politik skaber flere problemer end den løser og nu udvider den jagtområdet.

Flere tusinde mennesker vil derfor komme til København og demonstrere for et andet Europa end det EU-bureaukraterne og de multinationale selskaber planlægger. Et Europa uden privatiseringer, social udstødning, arbejdsløshed, miljøødelæggelser og racisme.

Initiativet for et Andet Europa

Initiativet for et Andet Europa er arrangør af en stor demonstration med deltagere fra hele Europa. Demonstrationen er naturligvis fredelig, idet deltagende organisationer fra ind- og udland har underskrevet en ikke-voldsaftale og der er gjort et stort stykke arbejde for at undgå uroligheder.

På gaden – uden vold

Alle deltagende organisationer i Initiativet for et andet Europa og NGO Forum 2002 er enige om, at enhver form for uroligheder i topmøde-weekenden skal undgås. Derfor er der indgået en detaljeret ikke-voldsaftale, som tager indgående forholdsregler. Der er desuden uddannet Stop Volden guider igennem det sidste halve år. Derfor tøver SUF ikke med at opfordre alle til at komme til København 2002.

Der er brug for dit biddrag til kampen for et andet Europa. Jo flere vi er desto større pres på magthaverne. Gang på gang har moddemonstrationer under topmøder været med til at bremse en forkert udvikling og sætte en anden dagsorden. København 2002 skal ikke blive en undtagelse.

Initiativet for et andet Europa er en bred koalition af danske og udenlandske venstrefløjspartier (bl.a. Enhedslisten og SF), aktivistgrupper, græsrodsorganisationer og fagforeninger.

Nedskæringer, udliciteringer og privatiseringer – det er alt sammen del af en international, nyliberal tendens. En tendens som dikteres af de multinationale selskaber og følges af WTO, IMF og ikke mindst EU. Vi skal ikke lade aktionærer, spekulanter og EU-bureaukrater diktere vores liv.
Gør den tavse protest aktiv!


Lyt til Radio Revo – en times optagelser fra topmødeprotesterne