SUF kæmper hver dag for global retfærdighed. Til juni tager vi til kæmpe-demo i Nordtyskland for at kræve globalt demokrati – og vi vil have dig med!
Når lederne for verdens otte største økonomier mødes i juni til G8-topmøde, skal de planlægge verdens fremtid. George Bush, Vladimir Putin og resten af vestens grimme ansigter vil fordele verdens rigdomme imellem sig. De er hovedmændene bag den ulighed, der hver dag koster 40.000 børn livet, fordi de ikke har adgang til medicin og mad.
Det er G8-lederne, der designer kapitalismen, så mennesker ikke er lige meget værd. De har skabt en globalisering, hvor en snæver kreds af slipsedrenge-aktionærer lever i luksus, mens de fleste mennesker må knokle for en sulteløn, uden mulighed for uddannelse eller for at skabe sig et værdigt liv.
I Danmark mærker vi nedskæringer på velfærden, og vi ser direktørerne og aktionærerne snuppe overskudet for næsen af os, mens de siger, at der ikke er råd til lønforhøjelse, fordi globaliseringen er over os.
I SUF vil vi sociale forbedringer og globalt demokrati – både for danskeren, inderen og alle andre. Vi kræver, at det ikke er nogle få rige mennesker, der har magten og lever i luksus, men at alle i verden får mulighed for at skabe sig et værdigt liv – et liv med mad, uddannelse, medicin, et tag over hovedet, et arbejde med en ordentlig løn.
For at skabe et globalt demokrati må vi kræve magten ud af G8-ledernes hænder, og fordele den hos de mennesker, der i dag ikke har magt over deres eget liv. Det er derfor vi sender busser til demo mod G8-topmøde i Nordtyskland den 2. juni. Og vi håber, at du vil tage med til en gadefest med hundredetusinder, der alle kæmper for en anden verden.
Vi vil anbefale dig at læse disse tre artikler:
Tjek også siden for hele vores globaliseringskampagne.
Som sidste led i SUFs store globaliseringskampagne sender SUF sammen med Enhedslisten busser fra hele landet til kæmpedemonstrationen mod G8-topmødet i Heiligendamm nær Rostock, Tyskland.
Afgang er sent natten til d. 2. juni for jyder, og tidligt om morgenen d. 2. juni for københavnere.
Den korte
Her vender vi hjem sendt om aftenen d. 2. juni. En lang endags-tur til den store moddemo i Rostock, hvor vi regner med at demonstrere med mindst 100.000 andre modstandere af den nyliberale globalisering.
Den lidt lange:
Der er ydermere også mulighed for at blive en lille uge til modtopmøde, blokader og en masse aktioner. Kom frisk og vis din modstand mod G8!
Vi overnatter i teltlejr med vores internationale kammerater fra [‘Solid], Husk dit telt.
Prisen for turen bliver 200 kr. for SUF’ere og 250 kr. for andre.
Derudover skal man have penge med til mad, som dog bliver billigt folkekøkken.
Ring gerne til SUF’s sekretariat på 33 33 81 69, hvis du har spørgsmål.
