Vi tager fra de rige og giver til alle!
Vi har fattigdom i Danmark. En fattigdom, der betyder, at familier har svært ved at skrabe penge sammen til basale ting som ordentlig mad, vinterstøvler til ungerne eller de 25-30 kr. børnene skal have med til klassekammeraternes fødselsdagsgave.
Regeringen har skabt en ny underklasse i Danmark, og det har store konsekvenser: Siden 2001 er 12.000 flere børn endt i fattigdom. Det er uacceptabelt, og den økonomiske ulighed skal væk.
Desværre er regeringen ikke enig.
Mens den rige elite står til skattelettelser for 9 milliarder og en lønstigning på 15%, har et stigende antal elever ‘lærerfri’ timer, unge på ungdomsuddannelserne døjer med gamle, slidte bøger og en minimal SU, de ældre har ‘liggedage’ mens minut-tyraniet og en lousy løn plager de offentligt ansatte!
I Enhedslisten mener vi der er råd til at:
Og der er masser af penge i til velfærd i Danmark. Men de ligger ude i Nordsøen og ryger direkte ned i de private selskabers pengekasser. Enhedslisten har beregnet, at hvis olieprisen ligger på dagens niveau, går staten glip af ca. 346 mia. kr. i de godt fyrre år som Nordsøaftalen løber over. Da udvindingen aftager med tiden skønnes det, at selskaberne alene i 2008 tjener 20 mia. kr. ekstra. Enhedslisten mener, at olien tilhører alle, og at indtægterne fra de stigende oliepriser derfor bør tilfalde staten. De private selskaber med A. P. Møller i spidsen har i forvejen en alt for dominerende position i det danske samfund og olieaftalens ekstra milliarder forstærker denne ubalance.
Robin Hood hæren har i dag været i Silkeborg for at forklare folk på gaden om denne urimelige fordelingspolitik
