Horsens Folkeblad, 21. juni 2008
Sådan en ganske almindelig junieftermiddag med fuglekvidren ved åen i Odder er der ikke meget revolutionsstemning at spore.
Det mest røde, man kan få øje på, er pyntejordbærrene langs p-pladsen og de røde bogstaver øverst på Leifs pølsevogn.
Men på en af platformene ved åen sidder to unge fyre, der faktisk er røde indeni. Mikkel Boye Danielsen (17) og Theodor Pedersen (15) har i løbet af et års tid fået en afdeling af SUF – Socialistisk UngdomsFront – på benene i Odder.
Afdelingen tæller nu 13 medlemmer, men det er ikke dem alle, der er aktive og møder op til politiske møder og aktioner. – Så vi vil meget gerne have flere medlemmer, fastslår de to unge socialister.
Mikkel Boye Danielsen ruller en cigaret med Rizla papir og rød Bali Shag tobak.
Smulder fra tobakspakken lander på hans sorte bukser, mens han begejstret fortæller om det, han tror på. – Først om fremmest går socialisme jo bare ud på at tænke på andre end sig selv, mener han.
Helt konkret arbejder SUF for at afskaffe kapitalismen ved hjælp af en revolution og derpå indføre en socialistisk samfundsmodel. Men er det realistisk at tale om en revolution her ved åen i Odder anno 2008? – Det er jo ikke noget, der lige kommer indenfor 10 år. Men hvis vi bliver flere og flere socialister, kan vi godt lave en revolution trin for trin, mener Theodor Pedersen.
Og revolution er ikke nødvendigvis lig med røde russere og blod og vold i gaden. Det kan f.eks. også være en lille revolution at indføre bilfri by i København, forklarer drengene.
Himlen over Odder bliver mere og mere grå, og til sidst går der hul på skyerne. Så vi rykker op under udhænget lige udenfor byrådssalens vinduer og sætter os i sandet. Her er der kun en glasrude til at skille borgmester Bugge og de to unge socialister. – Han kommer nogle gange ud og snakker med os og beder os om at rydde op efter os selv nede ved åen. Men det gør vi også. Det er bare ikke alle, der gør det, forklarer Mikkel Boye Danielsen.
I forbindelse med valget i november 2007 var de to politiske unge på gaden i Odder, hvor de delte brochurer ud og støttede partiet Enhedslisten.
Men SUF Odder står også bag flere politiske aktioner. De har bl.a. malet sig blodrøde i ansigterne og lagt sig på Torvet for at markere deres modstand mod krigen i Irak og solidariteten med de mange civile ofre.
Men hvad er det, der er så galt med det danske samfund?
For Theodor Pedersen er privatisering en farlig tendens. – Når sygeplejerskerne får mere i løn på privathospitaler, bliver det offentlige system udsultet. Jeg er bange for, at det bliver ligesom i USA, hvor kun de rigeste har råd til ordentlig behandling. Det skal være ens for alle, fastslår han.
Nogle gange mærker de to unge socialister en tung sky af provinsbystemning trykke sig sammen over dem i Odder, for i en by af en begrænset størrelse, er det ikke alt, der kan lade sig gøre.
Derfor er de to ofte i Århus eller København, hvor de møder andre unge røde og kan deltage i større aktioner og møder.
Mikkel Boye Danielsen har da også planer om at flytte til hovedstaden indenfor et halvt års tid, og Theodor Pedersen vil også gerne til København at bo. Derfor håber de to, at de kan få godt gang i SUF Odder, inden de flytter videre ud i verden.
Men vil de også være politisk aktive om 10 år? Svaret falder med det samme og er et klart ja fra de to socialister. De vil blive ved med at kæmpe for den verden, de drømmer om. – Min drøm er et samfund med plads til alle. Et samfund, hvor vi ikke ser ned på hinanden, og hvor alle, der har brug for hjælp, får det, forklarer Theodor Pedersen.
Dråberne fra oven bliver færre og færre, og vi begiver os ud fra vores ly. Ved åen i Odder kan de politiske ideer trække vejret og udvikle sig under åben himmel. Også selvom revolutionen ikke er lige om hjørnet.