Vedtaget på Aktivitetsmødet 7. nov. ‘04
Det overordnede mål med SUF’s arbejde er kæmpe mod det kapitalistiske system i Danmark og verden. Et led i denne kamp er at få smidt den nuværende nyliberalistiske regering ud.
I løbet af 2005 bliver der udskrevet valg. Det skal derfor være den røde tråd i alle vores aktiviteter, at den borgerlige racistregering skal væltes. Herigennem lægges vægt på det kapitalistiske samfunds falliterklæring og muligheden for et alternativ – revolutionær socialisme. Vælt regeringen før den vælter dig!
SUF’s lokalgrupper og lokalgruppeaktiviteter skal være i centrum i 2005. Derfor forsøger vi os i år med en ny fordeling af kampagner. Kampagnen i efteråret skal satse stærkt på at styrke lokalgrupperne og give os grundskoling, mens vinterkampagnen bliver den store, emnefokuserede kampagne med action og fælles aktionsdag.
De gennemgående temaer for valgkampen i 2005 bliver sandsynligvis uddannelse og racisme. Disse skal vi gå i dybden med og være forberedt på, når valget udskrives.
Vi skal i højere grad end før prioritere at nå ud til efterskoleeleverne.
Der prioriteres fem landsdækkende aktiviteter:
SUFs største kampagne løber af stablen i januar og februar. Den består af et forløb op til en stor aktionsdag.
Målet er at udvikle SUF politisk, komme på gaden og rekruttere nye medlemmer. Og også at skabe en fællesskabsfølelse i hele SUF.
Emnet vedtages på aktivitetsmødet: Kønspolitisk kampagne.
Afholdes i uge 29.
Sommerlejren i 2004 blev ikke så stor som håbet. Det retter vi op på i 2005, hvor vi satser på en stor og bredt inviteret sommerlejr med 100 deltagere. Vi satser på deltagere både i og udenfor organisationen, så sommerlejren også får et rekrutterende element. Lejren er vigtig for både det politiske og det organisatoriske i SUF og har høj prioritet. Der skal bl.a. arbejdes med forberedelse af lokalgruppeopstarts-kampagnen.
Ved skolestart afholdes en opstartskampagne med fokus på lokalgrupper.
Målsætningen er:
Temaet for kampagnen vedtages på landsmødet og diskuteres på sommerlejren.
Landsmødet afholdes den første weekend i april, d. 1-3.
Aktivitetsmødet afholdes den første weekend i november, d. 4-6.
SUF hjælper Enhedslisten med at føre valgkamp. Der er allerede nedsat en gruppe, som er gået i gang med forberedelserne. Denne skal forberede valgkampen og står for materialer og udtryk. Når valget udskrives går hele organisationen i aktion. Målet er at 1/3 af førstegangsvælgerne stemmer på Enhedslisten. Dette skulle også gerne skaffe os flere medlemmer.
På Roskildefestivalen 2005 skal SUF markere sig. Denne store koncentration af glade og åbne unge mennesker er en god mulighed for at komme ud med vores budskaber.
Der laves en SUF-lejr på festivalen, hvor SUF’ere kan bo og som er base for vores aktiviteter.
Den nye EU-forfatning bliver muligvis sat til afstemning i 2005. Hvis dette sker, gør SUF hvad vi kan for at få makværket stemt ned.
Vores fokus i modstanden mod forfatningen er: Imod atomkraft og EU-stat, imod krig og oprustning, imod privatiseringer og stadfæstelse af landbrugspolitikken, for demokrati. Kampen mod forfatningen kan eventuelt ske i samarbejde med andre modstandere af forfatningen. EU-gruppen skal skoles til at videreskole lokalgrupperne.
Dette er et tilbud til de lokalgrupper, der gerne vil lave noget, men mangler ideer, inspiration eller kræfter.
Et kit er en på forhånd udarbejdet aktivitetsidé. Kits indeholder skoling i den pågældende politik, aktionsforslag og mulighed for at bestille en oplægsholder.
Kits kan laves af alle, og der opfordres til at lokalgrupper, der har lavet noget fedt, på denne måde sender deres erfaringer videre. Ledelsen sørger for udarbejdelse af de første kits over klassiske temaer. Der udarbejdes endvidere et ”økonomi-kit” i regnskabsførelse, fundraising og andet der har med økonomi at gøre.
De færdige kits kan i løbet af året findes på hjemmesiden og bestilles fra SUF’s sekretariat.
Ledelsen har nedsat en arbejdsgruppe, som planlægger ungdommens del af Enhedslistens valgkamp til næste Folketingsvalg i samarbejde med Enhedslistens valgkampsgruppe. Denne gruppes arbejde fortsætter. Arbejdsgruppens opgaver er at:
Der skal i 2005 fokuseres på løsningen af vores organisatoriske problemer. F.eks.:
Der arbejdes stadig hen imod den store DUF-støtte. Denne er på 1 mio. kr., men kræver først og fremmest 700 betalende medlemmer.
Vi stiler efter 600 betalende medlemmer per 1. januar 2005 og 700 per 1. januar 2006. Der skal i den forbindelse arbejdes for at få Enhedslistemedlemmer til at blive støttemedlemmer i SUF.
Dennes opgaver skal fastlægges i et dokument, hvorefter ansættelse skal finde sted snarest efter Aktivitetsmødet 2004.
God kamp i 2005!