Politik


Arbejdsplan for SUF 2003

Indledning

Socialistisk UngdomsFront har i løbet af de to første år været i gang med at finde egne ben at gå på. En proces som er gået langsomt men stødt fremad. Aktiviteterne i denne arbejdsplan er et led i styrkelsen af det største revolutionære ungdomsforbund.

Arbejdsplanen er opdelt i to overordnede hovedområder: Kommende aktiviteter og organisatorisk opbygning. Disse
hovedområder er med lidt god vilje dækkende over ungdomsfrontens virke det næste år.

Erfaringsudvekslingen i SUF kunne forbedres betydeligt, hvis vi blev bedre til at bruge vores interne debatfora (hjemmeside, mailinglister og især Blomster & Barrikader). Hermed ville de enkelte medlemmer og lokalgruppers erfaringer nå ud til en større gruppe og bidrage til at styrke SUF som et handlekraftigt kollektiv.

Kommende aktiviteter

I den kommende periode er der især to ting, som er i højsædet. Den fortsatte kamp mod USA’s og andre imperialistiske landes forsøg på at kontrollere verden og så kampagnen mod privatiseringer og udliciteringer. Derudover er der sommerlejren, som er startskuddet til efterårets kampagne.

Sommerlejr

Temaet på årets sommerlejr er kampen mod nyliberalismen. Lejren skal både give en teoretisk indføring i hvad nyliberalisme er, og udstyre medlemmerne med analyseredskaber. Hertil kobles konkrete eksempler på nedskæringer, udliciteringer og privatiseringer fra Danmark og resten af verden. Diskussionerne på sommerlejren skal gøre SUF medlemmer i stand til tage hverdagsproblemstillinger op og give konkrete argumenter og realiserbare, men også ideologiske alternativer til den eksisterende nyliberalistiske politik. Derudover har sommerlejren også til formål at styrke SUF socialt.

Den allerede nedsatte sommerlejrgruppe er ansvarlig for afholdelse af lejren.

Kampagne mod nyliberalisme

I forlængelse af sommerlejrens tema igangsættes der i løbet af august og i månederne fremover en kampagne mod nyliberalisme. Udgangspunktet er centrale områder, som rammes af den nyliberalistiske politik. De overordnede
temaer, eller ’indsatsområder ’, er uddannelse, trafik, sundhed, arbejdsmarkedet m.m. Mens der strammes på disse områder har de store selskaber gyldne tider. Statens rolle ændres fra at i en vis grad at sikre social sikkerhed til at tjene markedet.

Målene for kampagnen er følgende: at tvinge privatiseringens konsekvenser ind i den offentlige debat, at komme med realiserbare alternativer, at slå ungdomsfrontens navn fast gennem en massiv og cool kampagne. Derudover er målet at få nye medlemmer og gøre medlemmerne til seje aktivister.

Alle lokalgrupper behøver ikke nødvendigvis have det samme indsatsområde, men kan tage udgangspunkt i lokale problematikker og se på konsekvenserne af den førte politik. Denne kobles til den overordnede ramme – nyliberalismen.

Til kampagnen udarbejdes der følgende materialer:

  • et kompendium som indeholder baggrundsinformationer omkring nyliberalisme (teoretisk såvel som praktisk)
  • landsdækkende temafoldere om indsatsområder
  • et aktionskatalog som kan give inspiration til kreativ handling
  • klistermærker og plakater

Der planlægges ikke fabrikation af merchandise til denne kampagne, men lokalgrupperne er mere end velkommen til selv at lave deres eget.

Økonomisk skal der søges fonde og fagforeninger, så kampagnen i videst muligt omfang kan være selvfinansierende. Planlægningsarbejdet startes umiddelbart efter landsmødet, hvor der nedsættes en planlægningsgruppe, som skal holde tæt kontakt til sommerlejrgruppen og ledelsen. De enkelte lokalgrupper

Fredsarbejdet

Vi vil ikke have imperialistiske krige. Derfor vil vi gå ind i lokale og landsdækkende anti-krigsinitiativer. Vi vil som udgangspunkt arbejde for, at der ikke samarbejdes med islamiske reaktionære grupper.

Vi vil arbejde for, at der skabes lydhør for vores ideer og analyser af situationen i Mellemøsten, men vil arbejde loyalt i initiativerne.

SUF skal gå på 2 ben i fredsarbejdet. Dels skal vi arbejde for at styrke, opbygge og præge den brede bevægelse, og dels skal vi arbejde for at synliggøre en særlig SUF-profi l i krigsmodstanden, med hensigten at fastholde fokus på krigens/ besættelsens forfærdeligheder, samt magtens egentlige globale hensigter.

Arbejdet i bevægelsen

Arbejdet i den brede bevægelse skal primært tage udgangspunkt i de landsdækkende initiativer, Unge-Mod-Krig og Initiativet Ingen Krig mod Irak.

Den aktuelle politiske situation, gør at tiden ikke er moden for de store massedemonstrationer, strejker, undervisningsnedlæggelser. SUFs forestående opgave er derfor gedigen oplysning og debat af den internationale politiske
situation. SUFs opgave i bevægelsen er at fortsætte antikrigsarbejdet, få skærpet argumentation i bevægelsen, og øge den generelle politiske forståelse for besættelsens følger og konsekvenser.

Derefter skal der arbejdes for almen bevidstgørelse omkring de store linier i den verdensomspændende imperialistiske og neoliberalistiske dagsorden, altså sammenhængen mellem kapitalens globalisering og ”den permanente krig”.

Det betyder at alle allerede stiftede unge antikrigsgrupper skal holdes i gang, samt at øge tilslutningen til de landsdækkende initiativer. Det er nu mere end nogensinde vigtigt at koordinere modstanden og udveksle erfaringer og argumenter i vores konkrete antikrigsarbejde. SUF’ere over hele landet må gå aktivt ind i antikrigsgrupperne primært på skolerne. SUF må være en del af den bærende kraft i den nationale koordinering af arbejdet – vi har netværket til det! Der ud over skal SUF få de lokale elevråd og de nationale elevbevægelser til at tage aktivt afstand fra besættelsen. SUF skal selvfølgelig arbejde loyalt i bevægelserne.

Arbejdet for at synliggøre en særlig SUF-profil i krigsmodstanden
Derudover er det vigtigt at SUF – som organisation – leverer en særskilt krigsmodstand i gadebilledet og i medierne. De brede bevægelser er på nuværende tidspunkt ude af stand til at give en socialistisk vinkel på situationen i Irak, derfor skal SUF på banen og give et socialistisk alternativ til den imperialistiske verdensorden. SUFs antikrigsarbejde skal være mangfoldigt fx kan masse ulydighed, kridt-tegning, Add-busting, og happenings nævnes som aktioner der skal skabe synlighed omkring vores modstand mod krig og den konkrete besættelse. Udover aktionerne skal SUF udarbejde foldere,
pjecer og bruge www.stopthewar.dk til at give analyser af situationen og derved øge massernes bevidsthed og samtidig styrker den enkelte aktivists argumenter mod krig og besættelsen. Antikrigskampagnen skal være centreret omkring sitet www.stopthewar.dk. Dette site skal dels videregive information om SUF’s holdning til krigen, SUF’s antikrigsaktiviteter og
kontakt til SUF (bl.a. i form af artikler, pressemeddelelser og løbesedler skrevet af SUF’s ledelse, emne- og lokalgrupper); dels fungere som en åben ressourceside med links til danske og internationale hjemmeside som analyserer krigen og situationen, anvisninger til aktivitet ( bl.a.: Hvordan starter du en antikrigsgruppe på din skole; hvordan laver du en
plakat; Hvordan laver du bannere og aktionerer). Herigennem skal målet være at stopthewar.dk bliver en både teoretisk og aktivistisk ressourceside som kan bruges af alle unge over hele landet.

Logoet for kampagnen skal være omridset af en død person. Dette logo skal knyttes sammen med stopthewar.dk og opreklameres så meget som muligt i gadebilledet.

Styrkelse af SUF’s internationale netværk

SUF’s projekt er at samle den unge revolutionære venstrefløj i Danmark i en organisation. Erfaringen og den historiske virkelighed viser, at kampen for socialisme ikke kun kan føres nationalt – men også må føres globalt. Derfor skal SUF igennem de næste år opbygge et bredt netværk af internationale kontakter for at bidrage til en styrkelse af den internationale solidaritet – herunder kampen imod WTO, de transnationale selskaber, EU og andre multinationale udtryk for den nyliberalistiske tendens.

Konkret:
1) Frontalgruppen pålægges i samarbejde med international gruppe at iværksætte bladudveksling med andre ungdomsorganisationer i udlandet, i den udstrækning, det kan dækkes af gruppens egen økonomi og ikke går ud over muligheden for at udgive Frontalt. Medlemmerne i SUF informeres om hvilke blade der udveksles med og kan komme med forslag.

2) International gruppe laver et introduktionspapir om SUF, som udsendes til alle ungdomsorganisationer i udlandet som har en størrelse, styrke og program som gør dem til potentielle kontakter – jvf. ovenfor. Dette suppleres af et internationalt nyhedsbrev, som udgives minimum to gange årligt og sendes til samarbejdspartnere og SUF’s medlemmer.

3) Alle SUF’ere opfordres til – på de internationale sommerlejre de deltager i – at nævne SUF og medbringe international gruppes introduktion. Det er en styrke, at SUF er repræsenteret så mange steder som muligt. SUF skal ikke lægge sig fast på at engagere sig særligt i enkelte ungdomslejre – tværtimod opfordres medlemmerne til at engagere sig internationalt på
lejre og træf ikke kun for socialistiske ungdomsorganisationer men også for NGOer, World Social Forum, miljømøder m.v. SUF repræsenterer sig her ikke officielt, men støtter generelt enhver progressiv international kontakt.

4) International gruppe skal i samarbejde med ledelsen udsende gæstetalere til andre organisationers møder, når en mere fast kontakt er etableret. Disse repræsenterer SUF officielt. Økonomien skal søges dækket i det konkrete tilfælde.

5) SUF skal mobiliserer til EU modtopmøde i Grækenland i Juni gennem Initiativet for et andet Europa.

6) SUF skal mobilisere til G8 demonstrationen i Evian, Frankrig i Juli.

7) SUF skal mobilisere til Europæisk Socialt Forum i Paris, Frankrig i November.

8) SUF skal mobilisere til EU modtopmødet i Rom, Italien i December.

Organisatorisk opbygning

Der er sket en del forbedringer på det organisatoriske plan. Der er bedre styr på sekretariatet såvel som økonomien. Følgende områder trænger dog til særlig opmærksomhed. Derudover er der styrkelsen af SUF’s indsats i bevægelsesarbejdet og arbejdet med et nyt program.

Lokalgrupper og regioner

Ledelsen skal medvirke mere aktivt til at hjælpe knap så velfungerende regioner og lokalgrupper op at køre.

  • regionsrunden på hvert ledelsesmøde skal indeholde en status for lokalgrupperne i regionen. Er der problemer, diskuteres det, hvordan disse løses og der findes en ansvarlig for forbedringen af situationen
  • regionsrepræsentanter og kontaktpersoner skal iværksætte tiltag for at aktivere passive og nye endnu ikke aktive medlemmer

Styrkelse af SUF’s engagement i bevægelserne

For at styrke SUF’s engagement i uddannelseskampen og den faglige kamp er det vigtigt at faglig og uddannelsesgruppen har kontakt til alle medlemmer under uddannelse eller på arbejdsmarkedet.

Dette gøres ved at strukturere grupperne og SUF’s generelle arkivering således:

1.1. Alle medlemmer af SUF som er enten i arbejde eller er i gang med en uddannelse med praktik, bliver automatisk passive medlemmer af SUF’s faglig gruppe. Alle medlemmer af SUF som er i gang med en uddannelse bliver automatisk passiv medlem i uddannelsesgruppen

1.2 Ved indmeldelse i SUF bliver man udover en tilmelding til ’passivlisten’ opfordret til at blive aktiv i emnegruppen
på en ’aktivliste’.

1.3. Som passiv medlem af emnegruppen modtager man et nyhedsbrev om emnegruppes arbejde, en henvisning til den faglige/uddannelse organisation man bør være medlem af, samt en henvisning til de fagmæssige og geografiske nærmeste aktive medlemmer af sin emnegruppe i SUF.

1.4. De Passive medlemmer kan aktivere sig hvis de vil deltage i emnegruppens daglige arbejde, herefter kommer de på
aktivgroupcaren og bliver idet hele taget bombarderet med information.

1.5. Sekretariatet og emnegruppen i fællesskab registrerer SUF’s medlemmer efter arbejdsplads eller uddannelsessted,
således at emnegruppen for overblik over sine kræfter.

Hermed sikres at alle medlemmer har kontakt til emnegruppen på deres område og for information om hvad der rører sig indenfor dette. Ved at kortlægge SUF’s medlemmer på de enkelte uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser sikres en mere effektiv struktur og det bliver nemmere at aktivere organisationens medlemmer. Dette vil ikke bare lette emnegruppens arbejde men også SUF som helhed i forhold til uddeling af materialer o.lign.

Klarlæggelse af ansvarsopgaver

  • Straks efter at ledelsen er konstitueret skal der, i forbindelse med et ledelsesmøde eller seminar, hvortil også sekretariatet er indkaldt, gennemføres en diskussion om og laves en plan for sekretariatets fremtidige arbejdsopgaver og organisering og ressourcerne dertil.
  • En brugervejledning til ungdomsfronten. Denne skal klarlægge hvad landsorganisationen forventer af medlemmer, og hvad medlemmerne kan forvente af landsorganisationen. Derudover skal denne også klarlægge de ansvarsopgaver som kontaktpersoner, regionsrepræsentanter, emnegruppeansvarlige og medlemmerne af disse, politisk valgte og sekretariatet har.
  • Dette sker som et led i udarbejdelsen af en SUF-håndbog, hvor vejledningen kan indgå som et kapitel.

Udbygningen af bevægelsesarbejdet

En af grundpillerne i SUF er arbejdet i elev- og fagbevægelse. Vi er nået langt i forhold til at aktivere medlemmerne, men der er stadig behov for en mere koordineret indsats i bevægelsesarbejdet. Målet er ikke at kuppe de enkelte organisationer, men at arbejde for at øge bevidstheden hos unge i arbejde, elever og studerende. Ved at vise folk at SUF aktivt kæmper for forbedringer i deres hverdag, vil tilliden til socialismen som et reelt alternativ vokse.

Skoling og politikudvikling

SUF skal i de næste år styrke sin interne skoling og sin politikudvikling med udgangspunkt i det eksisterende minimumsprogram.

SUF er en aktivistisk organisation, der bør være repræsenteret i hverdagens og i bevægelsernes kampe blandt unge. Desværre er der på nuværende tidspunkt ofte for stor afstand mellem den daglige kamp og de teoretiske overvejelser, vi gør os. Vi skal arbejde på at mindske denne afstand, men det må ikke ske udelukkende på baggrund af teori eller udelukkende på baggrund af aktivisme. Ord uden handling er meningsløse – og det samme gælder
handlinger, der ikke følges af ord.

Uden bedre skoling står SUF for svagt, den nuværende skoling bør derfor styrkes og konkretiseres. Som konsekvens heraf tages følgende initiativer i det kommende år for at styrke den interne skoling i SUF:

A: Der skal løbende (mindst to gange om året) afholdes landsdækkende skolingstræf, der tager udgangspunkt i sammenhængen mellem de aktuelle kampe og punkterne i minimumsprogrammet.

B: Der afholdes i efteråret 2003 et større aktivismeseminar. Der tages udgangspunkt i kampagnearbejdet, især omkring de aktuelle kampe, f.eks. kampen mod regeringen, neoliberalismen og kampen mod krig og besættelsen af Irak – gerne suppleret af praktiske workshops. Erfaringerne fra den praktiske aktivisme ved den nationale og internationale klassekamp
i kampene evalueres og videreudvikles – gerne med et skriftligt produkt, så det kan indgå i den løbende politikudvikling
i SUF.

C: Lokalgrupperne skal inden aktivismeseminaret indsende beretninger med evalueringer af deres aktiviteter i det forløbne halvår, sådan at disse kan indgå i oplæggene og diskussionerne om aktivisme. Disse kan indeholde vurderinger af aktioner, offentlige møder mv. På den måde kan SUF’s medlemmer internt dele hinandens erfaringer. Og skolingsgruppen og ledelsen kan få et bedre overblik over, hvad der rører sig blandt medlemmerne.

D: Aktivitetshåndbogen skal opdateres, trykkes i et større oplag og sendes til alle lokalgrupper. Samtidig skal der fra Oslo indkøbes 50 eksemplarer af Rød Ungdom Norges “Revolusjonær praksis”, som kan udbydes til salg af landsorganisationen.

E: Skolingsgruppen forpligtes til at holde sine møder åbent og at opreklamere dem i Blomster og Barrikader, mailinglister
o. lign., så flest mulige får mulighed for at deltage i arbejdet med at planlægge og udbrede skolingen i SUF.

F: Blomster & Barrikader skal fremover – som allerede igangsat – bruges til at føre skolingen videre – ved hjælp af artikler
om socialistisk teori og aktuelle kampe. Dette organiserer skolingsgruppen.

G: Der startes en erfaringsopsamling af diverse SUF-dokumenter, f.eks. ved lagring på hjemmesiden. Det vurderes,
hvorvidt dokumenterne skal være eksternt eller internt tilgængeligt. Det er endvidere ledelsens ansvar at sikre, at der sker en kollektiv evaluering af SUFs ageren i massebevægelser, med henblik på at sikre grundlaget for at den fortsatte politikudvikling kan ske med et fælles, erfaringsbaseret udgangspunkt.

H: Relevante emnegrupper udarbejder dokumenter om deres respektive emner, og sender løbende foldere, arbejdspapirer mv. til et fælles arkiv. Udover at dette arkiv kan udvikle sig til en ressource for SUFs medlemmer, kan koordinationsgruppen også bruge det i forbindelse med udtalelser på en emnegruppes område.

De ovenstående opgaver løses af ledelsen og skolingsgruppen i fællesskab – evt. inddragelse af andre kræfter navnlig relevante emnegrupper.

Tiltag til forbedring af organisationens økonomi

Vi vil fortsat arbejde på at opnå større økonomisk uafhængighed.

Det vil ske igennem følgende tiltag:

  • SUF sigter på at have mindst 400 betalende medlemmer til september og mindst 600 ditto ved årets udgang.
  • Der skal oprettes en PBS ordning, hvor kadrer og venner kan indbetale et fast månedligt bidrag. Det er målet at vi inden årets udgang, har 100 tilmeldt denne ordning.
  • Derudover skal der igangsættes et intensiveret arbejde for at få alle lokalgrupper godkendt som forening i forhold til kommunen. Dette sker med sekretariatets hjælp, som udarbejder retningslinjer.
  • Landsdækkende seminarer skal i videst muligst omfang være selvfinansierende.