Grundlaget for SUFs arbejde er at være hvor de unge er og organiserer sig. Dette betyder at vi skal organiserer og aktiverer de unge samt være tilstede i unges interesseorganisationer elev- og studenterorganisationerne og fagbevægelsen, hvor vi aktivt arbejder for at styrke og radikalisere dem og dermed skabe grobund for en generel kritik og modstand mod det kapitalistiske samfund. Det er SUF’s opgave at bidrage til disse organisationer og initiativers kampe, ved at give vores bud på hvordan studerende, arbejdere ect. kan realisere visionerne om bedre levevilkår. Politik-udviklingen skal ikke overlades reformisterne.”
SUF vil arbejde for at øge bevidstheden hos unge i arbejde, elever og studerende. Ved at vise folk at SUF aktivt kæmper for forbedringer i deres hverdag, vil tilliden til socialismen som et reelt alternativ vokse.
Samtidig arbejder vi at socialister ikke modarbejder hinanden i bevægelserne. Derfor støtter vi bl.a. opbygningen af Socialistisk Uddannelsesnetværk (SUN).
SUF’s hovedopgave efter EU-topmødet i december og indtil efteråret 2003 vil være at få opbygget SUF som organisation, så vi på længere sigt er både politisk og organisatorisk rustet til at klare de opgaver, vi står overfor.
Politisk kan man sige, at SUF har et stort arbejde foran sig. Det næste halve år skal bruges til at diskutere en udvikling af SUF’s program. Diskussionen skal efter dette aktivitetsmøde fortsættes. Ledelsen og emnegrupper udarbejder skolings- og diskussionsmaterialer, som kan danne udgangspunkt for diskussioner ude i lokalgrupperne, i BoB og på hjemmesiden. Disse diskussioner skal samles op af ledelsen, som derefter kan føre diskussionen ud lokalt på “et højere niveau”. Dette munder muligvis ud i forslag til revideret program på næste stormøde.
Udover programdiskussionen skal selve skolingen i SUF være primært fokuspunkt. Dette skal ske gennem ovennævnte materialer, tilbud til lokalgrupper om oplægsholdere om specifikke emner samt seminarer som socialismeseminaret. Der opfordres til, at der gennemføres politiske oplæg og diskussioner på alle møder i lokalgrupperne og på møder på regionalt og nationalt plan. Ledelsen og skolingsgruppen udarbejder en plan over oplægsholdere og læsestof osv. om relevante emner, samtidig med at så mange som muligt af lokalgruppernes egne medlemmer opfordres til at stå for oplæggene selv.
Organisatorisk skal der ske flere tiltag:
Generelt skal der tages kontakt til alle, der står som medlemmer af SUF, så disse aktiveres i lokalgruppernes arbejde.
Ambitionsniveauet i forhold til udadvendte aktiviteter er på baggrund af disse opgaver nedjusteret i denne arbejdsplan. Dermed skabes der også rum for at rykke på politiske begivenheder, der kommer uventet.
Den første aktivitet i formandskabets afsluttende fase bliver Krystalnatten 9. november. Denne mindedag om ofrene for pogromerne i 1933 vil vi bruge som afsæt for mobiliseringen det antiracistiske fakkeltog d.13. december.
D.14. december går vi med i Initiativet for et Andet Europas internationale demonstration. Her vil vi i SUF gå i samlet blok i et kreativt og farverigt optog. Temaet for SUF bliver Karneval mod Kapital (eller tilsvarende parole). Vi skal være synlige i gadebilledet både under topmødet og op til. Derfor skal vi køre et gennemgående koncept, så vi får genkendelsens positive effekt. Trommer, olietønder og samba vil være et væsentligt element i vores koncept.
I perioden op til topmødet vil alle lokalgrupper bidrage til at Cph2002 bliver en kæmpe succes. Lokalgrupper uden for hovedstadsområdet kan aktivt bidrage til dette bl.a. ved at tage kontakt til lokale journalister og informere dem om, at lokalgruppen tager til København for at demonstrere.
Alle lokalgrupper kan desuden bidrage væsentligt til mobiliseringen ved f.eks. hver lørdag at stille sig på torvet med trommer og løbesedler eller ved at lave diverse happenings (hent evt. inspiration i aktionskataloget).
Topmøde-gruppen (i København) er ansvarlige for at lave løbesedler, som kan bruges til mobilisering. Hvis muligt laves der også plakater udover initiativets.
Lokalgrupper som ønsker topmøde-materialer tilsendt fra enten SUF eller IAE kan henvende sig til sekretariatet.
Før landsmødet i april afholdes et seminar om vores egen socialisme forståelse. Seminaret tager sit udgangspunkt i vores eksisterende program samt i de aktiviteter der ellers er i arbejdsplanen; EU topmødet og Anti-privatiseringskampagnen. Formålet er at videreudvikle vores socialistiske alternativ til den ny-liberalistiske offensiv, både som del i den almindelige skoling i organisationen og mere handlingsrettet i forhold til den efterfølgende kampagne.
Seminaret retter sig mod hele organisationen, dels for at udvikle en forståelse kollektivt, dels fordi vi kan lære af hinandens erfaringer – uanset at nogle har været i organisationen længere end andre.
Et bud på den konkrete arbejdsform på seminaret kunne være, at man tager udgangspunkt i programmets punkter, stiller dem overfor den ny-liberale politik, og finder frem til vores svar.
Seminaret er således en del af programdiskussionen, hvor vi diskuterer programmets styrker og svagheder.
SUF skal stræbe efter snarest muligt i løbet af 2003 at have afholdt et Bøllekursus. Dette kan evt. gøres i samarbejde med andre organisationer, som har samme kønspolitiske grundholdninger som SUF.
Sidste års sommerlejr var en kæmpe succes. Og dette års sommerlejr skulle gerne blive endnu bedre. Den afholdes i uge 28.
Temaet på sommerlejren bliver kampen mod privatiseringer, udliciteringer, offentlige nedskæringer og de multinationale selskaber – og hvad vores modsvar er. Kort sagt: hvad er perspektivet med alle de kampe vi går og kæmper i hverdagen.
Formålet med sommerlejren er at få opbygget SUF politisk såvel som organisatorisk.
Der nedsættes på aktivitetsmødet en gruppe bestående af mindst 5 personer, som er ansvarlig for at arrangere årets sommerlejr. Gruppen sørger for at finde sted før år 2002 er omme. Programmet fastlægges i de første måneder af 2003. Der skal laves en folder til 1. maj (dvs. programmet skal ligge færdigt der). Sommerlejren skal være økonomisk selvfinansierende.
I løbet af året skal SUF arbejde aktivt for fred og mod krig. Centralt har vi allerede tilsluttet os initiativet ”Ingen krig mod Irak”, vi vil fortsætte vores arbejde i dette initiativ og tilslutte os lignende initiativer. Samtidig opfordrer vi lokalgrupperne til aktivt, at deltage i arbejdet for fred i de allerede eksisterende initiativer og aktivt arbejde for oprettelse af sådanne hvis de ikke findes lokalt.
Arbejdet mod krig, og for fred skal være et kontinuerligt og vedvarende arbejde for SUF. Vi skal søge, at samle en bred front mod krig og afviser derfor kun samarbejde med racistiske og fremmedfjendske organisationer.
Vores arbejde har tre overordnede prioriteter. At sætte krigsmodstand og fredsarbejde på dagsorden i samarbejde med andre progressive kræfter, og herigennem skabe opmærksomhed om vores ståsted. At arbejde aktivt for brede, samlede og, så vidt muligt, internationale protestaktioner. At promovere SUF som en organisation der aktivt kæmper for fred og som en loyal samarbejdspartner, for de organisationer kontakter vi møder i dette arbejde.
Efter landsmødet og til efter sommerferien igangsættes politiske diskussioner omkring privatiseringer, udliciteringer og multinationale selskaber. Arriva-sagen er blot et eksempel på dette, men der er mange flere grumme eksempler.
Tanken er at vi efter sommerferien igangsætter en kampagne som retter fokuset på sammenhængen mellem multinationale selskabers tårnhøje profitter og dårligere arbejdsmiljø i forbindelse med udliciteringer og den endnu ringere demokratiske indflydelse man får ved privatiseringer.
Det vil i denne anledning være nødvendigt at debattere og blive bevidste om vores alternativ til privatisering. Dette alternativ skal formuleres i vores udadvendte materialer.
Det bør overvejes om formen kan bryde med den traditionelle måde, vi kører kampagner på. Det vil sige vi ikke bare skal køre en bil rundt og lave materialer.
På landsmødet i april fremlægges en mere deltaljeret arbejdsplan for forløbet.
Efter at cirkus EU er taget videre til den næste uheldige værtsnation, vil SUF prioritere at pille sig selv lidt i navlen. Vi har en masse småting, som vi lige skal have kigget lidt på, og hellere nu end senere. Derfor vil vi bruge tiden fra nytår og frem til sommerlejren på, at udbedre de sidste skavanker, som SUF lider af. Dette vil vi gøre gennem følgende tiltag:
En SUF-håndbog. Denne skal fungere som et opslagsværk, hvori man kan se, hvad SUF forventer sig af den enkelte, og hvad den enkelte samtidigt kan forvente af SUF. Der ud over skal den indeholde en udspecificeret beskrivelse af alle de tillidsposter, som er er vital betydning for SUF, og selvfølgelig alt muligt andet.
Landsdækkende, regionale og lokale seminarer hvorpå et af hovedtemaerne vil være SUF som organisation, og medlemmernes forskellige roller i SUF. Disse seminarer skal i høj grad bygge på diskussioner og debatter omkring, hvad vi kan gøre bedre.
Lokalgrupperne skal have en omgang. Vi har en masse lokalgrupper, som ikke fungerer som de kunne eller skulle. Dette skal de erfarne kræfter i lokalområder og regioner tage sig af, og alle lokalgrupper skal hjælpes i gang. Dette indbefatter vedtægter, referater og lignende, så vi kan fremvise de lokalgrupper, som vi rent faktisk har. Derudover, og lige så vigtigt, skal alle lokalgrupper have tilbud om kurser i mødekultur, udadvendte aktiviteter, fundraising, kassererkurser og lignende, så de bare fungere.
De personer, som har tillidsposter rundt omkring i organisationen, skal i højere grad prioritere at give deres erfaringer videre, så hele organisationen opnår den samme kompetence, og kan bestride vigtige poster.
Dette vil kulminere i en opsamlende og evaluerende del på sommerlejeren. Dette skal dog ikke ses som enden på dette forløb, men som en start på et SUF, som fungere fedt. Alle er ansvarlige for at dette sker, og ledelsen og skolingsgruppen sørger for at de bliver det!